Ofte stillede spørgsmål

Hvad er glamping?


Ordet glamping er sammensat af glamourøs og camping. Det er overnatning i et telt i naturen, men med senge og anden komfort, som boede du i et hus.




Er der strøm tilgængeligt?


Ja der er strøm ved teltet. Et solcelle-drevet batteri giver lys i lamperne og strøm til det lille telt-køleskab, samt mulighed for at oplade mobilen. Men ingen Wifi. Vi anbefaler derimod at I kobler fra de online forbindelser og i stedet nyder roen, naturen og hinandens selskab.




Er der toilet?


Der er et smukt eco-toilet i skoven, ikke langt fra teltet. Det er et lugtefrit og helt rent kompost-toilet.




Hvordan laver vi mad?


Der er et dejligt udekøkken lige ved siden af teltet. Her er der køkkenservice og udstyr til at I kan lave mad over brændeopvarmet kogeplade og en brændeopvarmet grill. Medbring derfor alle øens lækre ingredienser til et fantastisk fest måltid.




Hvad med brænde?


Der er brænde ved glampingsitet, både til madlavning og til hygge-bål. I må ikke samle brænde og pinde i skoven omkring jer, da vi har det samlede overblik over hvorfra der bedst fjernes træ i skoven, så dens vilde natur bevares bedst muligt.




Er der vand?


Der er vand ja. Som en del af udekøkkenet som er lige ved siden af teltet, er der også en håndvask og vand. Ved den lille bade-og toilethytte små 20 m fra teltet er der også vand.




Hvad skal medbringes?


Vores glamping-site er placeret i skoven, og alle faciliteter er ude i naturen. Tag derfor tøj på som gerne må blive beskidt. Afhængig af den lokale vejrudsigt (tjek den her), kan varmt tøj også være rigtig godt. Selv om dagene er varme kan aftenen ved bålet måske godt kræve en ekstra trøje. Hvis vejrdudsigten har været våd i tiden på til jeres ophold hos os, kan gummistøvler måske også være rart - igen, det hele er ude i naturen, så der er ikke lige asfalt under fødderne.




Hvad skal ikke medbringes?


Du skal ikke medbringe sengetøj og lagner, dyne og pude. Håndklæder er der også i teltet. Og alt der skal bruges til madlavningen og opvasken. Eftersom alt det vand der bruges skal tilbage til naturen, er det vigtigt at vi holder det rent. Du skal derfor heller ikke medbringe sæbe og shampoo, det vil også være tilgængeligt på sitet.




Er det muligt med ekstra opredning i teltet?


Ja der kan reddes op med 2 ekstra enkeltsenge i teltet. Prisen er 600kr pr hver ekstra voksen og 300 pr hver ekstra barn (6-12 år). Børn 0-5 år er gratis. Teltet står på en platform som er bygget på en skrænt i skoven, så afhængig af hvilket barn du har, er tumlingealderen måske ikke den aller nemmeste at have med...




Må vi have hund med?


Desværre nej. Af hensyn til skoven hvor glampingteltet er placeret, samt hverdagslivet og dyrene på jordbruget/farmen, er der ikke muligt at I medbringer hunde. I må nyde hinandens selskab og lytte til fuglenes fløjten i stedet for.




Dårligt vejr?


Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning...og så alligevel. Vi har en vejrpolitik. Men uanset vejrudsigten er det altid godt at have varmt tøj med når man færdes i naturen.




Hvad tid er der tjek ind/ tjek ud:


Ankomst til sitet kan ske fra kl. 1500 medmindre andet er aftalt. Afrejse er senest kl. 11.




Er der nogle ordensregler?


Ja, vi ser gerne at I følger nogle generelle ordensreglerne for stedet, så både naturen, I og vi får den bedst mulige oplevelse. - Ingen affald må efterlades - alt affald skal i de indrettede affaldsspande på sitet. - Glamping hos os er afslappet, stille og roligt, højlydte fester skal derfor ikke foregå på vores site.





 - info@roejordbrug.dk -

© 2020 - Rø Jordbrug - Bornholm