GLamping

Rø Jordbrug - Glamping er glamourøs camping på smukke Bornholm. Det er et sted hvor du kan trække dig tilbage i naturen, nyde stilheden og roen, mærke dig selv og tage dig tid til tid med dine nærmeste. Det er for dig som elsker naturen, men som gerne vil nyde den med lidt ekstra komfort. Vores sted skaber rammerne for at nyde god mad, smukhed og magiske øjeblikke i naturen. Fordi vi tror på, at mennesker har godt af at tilbringe tid helt tæt med naturen.

Og vi vil gerne have vores gæster til at opleve at de ER en del af naturen, ved at dufte, smage, mærke, se og høre naturen. 

Vi tilbyder ikke blot et sted at overnatte. Hos os får du en helt unik oplevelse, der giver krop og hoved et fri-rum, og spinder minder for livet. Det handler om kontakten med dig selv, med dine nærmeste og med naturen og den friske luft.

En mulighed for at gøre de ting du sjældent finder tid til. En god bog under et lækkert tæppe, en kop the mens du lytter til fuglene og dine øjne kigger langt. Fra teltet kan du gennem skovens grønne blade, over markerne, se helt udover havet. Lave mad over bål, og spille et spil mens gløderne ulmer varmt.

Når du køber et ophold hos Rø Jordbrug - Glamping er det hele enkelt og så naturligt som vi kan gøre det.   

Overnatningen og vores camp

Det store lyse kanvas telt på 20kvm er indrettet med gode senge med økologiske og bæredygtige dyner, sengetøj og lagener. Der kan sove 2-4 personer – med en dobbeltseng og op til 2 ekstra enkeltsenge, så der er mulighed for både den romantiske getaway eller en familieoplevelse ud over det sædvanlige.

Priser inkl. moms

Teltet med 2 personer: 1350kr

Ekstra voksen: 600kr

Børn 0-10 år gratis

Detaljerne:

  • Bløde gulvtæpper og hyggelige store gulvpuder

  • Et køleskab

  • Udstyr til at tilberede the/kaffe når den lyst melder sig

  • Genopladelige lanterner og lamper, samt pandelamper

  • Håndklæder (hvis du skal prøve vores vanvittigt smukke udebruser med den mega smukke udsigt)

  • Ekstra tæpper til at holde dig varm hvis aftenen eller natten er kold

  • Alt udstyr der behøves for at tilberede mad på udekøkkenet

  • Opvaskebalje, sæbe og viskestykker

  • Bålfad til terrassen foran teltet

  • Service til madlavning

  • Markiser til udearealerne i tilfælde af regn

Vores lille toilet- og badeværelseshytte er håndbygget med kærlighed midt på skovens skråning små 20 meter fra teltet. Lavet i træ, med øje for skovens helt egen ynde. Der er et rent og lugtefrit kompost toilet, og en ude-bruser, så du kan nyde fuglesangen og den smukke skov, mens du bader. Vandet er ikke opvarmet, men det er jo sundt for sjæl og legeme med et koldt bad nogle gange.

Udekøkkenet ligger lige ved teltet og har udsigt over skrænten i skoven og både marken grøn og havet blåt. På smukkeste vis er både køkkenet, bord og bænke bygget af træplanker lavet af væltede træer i skoven. Der er alt hvad I skal bruge, når I skal tilberede jeres aftensmad.

Vildmarksbad:

Følg skiltene og find vejen til vildmarksbadet. I dampende varmt vand, opvarmet af en ovn, med brænde fra vores egen lille skov. Her kan du nyde den storslåede panoramaudsigt over Østersøen og Christiansø, mens du synker ned i den varme luksus.

Vildmarksbadet er et tilkøb, og skal bestilles når du bestiller dit oplevelsesophold.

 - info@roejordbrug.dk -

© 2020 - Rø Jordbrug - Bornholm